01
01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
distrikt 2, Fyn
hdcf.dk / Nyheder i distrikt Fyn / 2018 / Ravnsborg Vikingemarked 2018

Ravnsborg Vikingemarked 2018

Tilbage

Kom med og se den spændende vikingeborg ved Korinth.

Den 3. juni er der arrangeret fællestur til Ravnsborg.

OPSAMLING:

Vi mødes på Scania's P-plads på Krumtappen 2. (afkørsel 50) kl. 10:30.  Vi afgår herfra kl. 11:00. Så kører vi til Lidl's P-plads i Ringe, hvor der vil være afgang fra kl. 12:00. Vi forventer at være på Ravnsborg ca. 12:20. Der er både føde- og læskevarer på markedet.

Indgangen til markedet er til reduceret pris - kr. 30.- - mod forevisning af medlemskort til HDC-DK.

Der vil være afsat et særligt område på parkeringspladsen til os. Følg venligst parkeringspersonalets anvisninger. Jim og Morten har lovet os fast grund under dækkene, men det kan alligevel være en god ide at medbringe plade til sideben. Parkeringen er gratis mod forevisning af medlemskort til HDC-DK.

HUSK MEDLEMSKORT OG PLADE TIL SIDEBEN!

Jim Lyngvild skriver i sin præsentation af markedet:

VELKOMMEN TIL VIKINGEMARKED PÅ RAVNSBORG

Ravnsborg Vikingemarked 2018 Banner

Vi glæder os til at gentage successen med et marked hos Jim Lyngvild på Ravnsborg. Denne gang bliver det et stort og flot vikingemarked i dagene 2.-5. juni kl. 11-19 de 3 første dage og kl. 11-17 den 5. juni.

Her får du unikke oplevelser i særklasse:

Se en af Danmarks smukkeste boliger alias Jim Lyngvilds vikingeborg Ravnsborg.
Se det flotte Odin Hov.
Oplev rigtige vikinger, som bor på stedet under vikingemarkedet.
Nyd de smukke landskaber rundt om Ravnsborg.
23 telte med fantastiske og spændende udstillere.
Foodtrucks med lækker mad, kaffe, kage m.m.
Fødevaremarked med masser af lækre smagsprøver.
Køb alle de dejlige ting med hjem til gode markedspriser.

Entré kr. 50 for voksne og 20,- for børn mellem 2-10 år.

Vi glæder os til at se dig til denne unikke event hos Jim Lyngvild - så sæt stort kryds i kalenderen.

Adressen er Haagerupvej 33, Korinth, 5600 Fåborg.